Du kan sagtens bruge æterisk olie til tøjvask hvis du fx bruger vaskemiddel uden duft men alligevel ønsker at vasketøjet dufter en smule.
Du drypper blot en dråbe eller to enten direkte i vaskemidlet ved vask eller på dine tørrebolde af uld ved tørretumbling.
Se vores store vasketøjsguide her.
Æteriske olier er koncentrerede, aromatiske planteekstrakter som har været anvendt i århundreder til kosmetiske, naturmedicinske og religiøse formål.
I dag anvendes de stadig i en lang række produkter inden for kosmetik, parfumer, hudpleje, aromaterapi, fødevarer og meget mere.
De vegetabilske olier kommer typisk fra nødder og kerner, hvor olien bliver mekanisk presset ud enten ved kold- eller varmpresning.
Alle de æteriske olier i vores sortiment er naturlige, rene dufte uden kemi. De er udvundet ved destillering af planter og plantedele med særlige aromatiske egenskaber.
Olierne er fx fra urter, blade, nåle, kviste, blade, rødder, nødder, frø og bark.
Du bør imidlertid ikke bruge æteriske olier til børn eller hvis du er gravid eller allergiker.
På trods af, at æteriske olier er naturlige olier, kan du godt være overfølsom over for dem. En æterisk olie på flaske er stærkt koncentreret, og du må aldrig bruge olien alene, direkte på kroppen.
Det er vigtigt, at du fortynder de æteriske olier i andre olier, vaskemiddel eller vand.
Det er også vigtigt at vide, at æteriske olier kan være allergifremkaldende. Og lider du allerede af allergi, bør du derfor være særligt opmærksom på, om du reagerer på de enkelte æteriske olier.