Filter

Rebottled

Rebottled

Glas på nye flasker eller rettere flasker som nye glas. For hele Rebottleds eksistens baserer sig på at ville det store tab af glas og dermed forbrug af råvarer til livs ved at genanvende brugte vinflasker og upcycle dem til bl.a. drikkeglas og karafler. Glasset fra vinflaskerne kan selvfølgelig genbruges, men det koster ressourcer i varme til ovnene og der skal tilføres min. 40% nyt glas for at skabe genbrugsglas. Faktisk bruger produktionen af genbrugsglas 85% af den mængde energi, der skal til for at producere nyt glas, så det er stadig en omkostningstung affære. Hollandske Rebottled har I stedet valgt at lave en smuk produktion af brugs-glas, fx. drikkeglas og karafler, af de gamle vinflasker. På den måde får du muligheden for at købe drikkeglas, der har haft en anden funktion før og dermed spare miljøet og klimaet for en yderligere belastning, når du mangler glas. For de skal ikke produceres fra bunden. De har hver især deres helt eget præg og udseende alt efter hvilken flaske de var før, de blev til noget andet og mere. Rebottled er også en social-økonomisk virksomhed, som hjælper folk udenfor eller på kanten af arbejdsmarkedet til at blive klar til at træde ind på det igen.
Filter