Vi har armene over hovedet over at have fundet denne britiske virksomhed, Ceae, som bl.a. producerer GOTS certificerede, økologiske mundbind. De lever nemlig op til stort set alle vores skrappe krav til miljøvenlige og hudvenlige produkter, og du kan bruge mundbindene igen og igen og igen, når du blot vasker dem efter anvisningerne. Ceae er en gennemført virksomhed som udelukkende anvender 100% økologisk bomuld i deres produktion af stofmundbind. Der findes altså hverken kedelig kemi eller syntetiske materialer i ceaes genanvendelige mundbind. Deres gode mundbind produceres på egen fabrik i Indien. Således kan du trygt stole på at hverken naturen eller du tager skade af Ceaes produkter.