Lav flydende sæbe af vaskenødder – sådan
Vil du gerne undgå for meget plastemballage i din hverdag – og bare gerne leve lidt mere naturligt?
Så får du her en fantastisk nem DIY på hvordan du laver din egen flydende sæbe som du både kan bruge til tøjvask, rengøring, opvask og som håndsæbe.
Det eneste du skal bruge er vaskenødder – også kaldet sæbebær, som du finder lige her.
Vaskenødder er voldsomt populære som vaskemiddel til tøjvask. Konceptet er, at du blot smider 4-5 vaskenødder med ind i din vaskemaskine. Saponinen (sæben) i vaskenødderne frigives når vaskenødderne bliver opløst i vand over 30 grader, så på den måde kan du vaske dit tøj helt naturligt – og uden nogle former for tilsætningsstoffer. Du kan bruge vaskenødderne 4-5 gange eller til de er blege.
Men du kan bestemt også bruge vaskenødderne til andre ting. Især hvis du transformerer dem om til flydende sæbe:-)
Opskrift på flydende sæbe af vaskenødder
- Læg ca. 10 hele vaskenødder i 1 liter kogende vand. Du kan også vælge flere vaskenødder eller mindre vand, hvis du gerne vil have en kraftigere sæbe
- Kog vaskenødderne i 15-20 min. ved svag varme – eller længere hvis du vil have en kraftigere sæbe
- Pres gerne saponinen ud af vaskenødderne under kogningen med en gaffel. Det hjælper processen lidt på vej
- Køl blandingen ned
- Tilføj evt. duft i form af æterisk olie, hvis du ønsker det og i øvrigt kan tåle det. Husk at æteriske olier kan være lige så allergifremkalendende som kemiske parfumestoffer. Læs evt. mere her
- Dræn vaskenødderne fra gennem et rent klæde. Gem vaskenødderne. De kan nemlig bruges igen. Faktisk en 4-5 gange eller til de er blege
- Hæld den flydende sæbe på glas og voila – så er den klar
Den flydende sæbe kan bruges til tøjvask, opvask, rengøring, håndvask osv.
Vær opmærksom på, at den flydende sæbe ikke skummer nær så meget som klassisk koncentreret opvaskemiddel eller rengøringsmiddel. Men den virker nøjagtigt lige så godt.
Nedenfor kan du se de brugte vaskenødder til venstre – og nye til højre.