Duckfeet Klitmøller - uldforede hjemmesko i læder - Choco
Relaterede produkter
Relaterede produkter
Duckfeet Klitmøller - uldforede hjemmesko i læder - Nut
DuckfeetEn sko, der kan såles om
Det er sjældent i hjemmesko, men Klitmøller er bygget sådan, at ydersålen nemt kan skiftes. Rågummisålen er den del, der slides først, og når den er nedslidt, kan en skomager sætte en ny på fremfor at skoen bliver til affald. Det stiller krav til resten af konstruktionen - der skal være noget at bygge videre på - og det er en af grundene til, at både mellemsål og indersål er i vegetabilsk garvet læder fremfor skum eller pap.
Lagene i sålen
Nederst i hjemmeskoens sål har vi rågummien, som er blødt og stødabsorberende, og som giver et andet fodslag end en hård gummisål. Dernæst kommer en mellemsål i vegetabilsk garvet læder, som er det, der giver skoen dens form og holder på den. Det øverste lag i sålen er en indersål i samme vegetabilsk garvet læder, som optager fugt fra foden i løbet af dagen og afgiver den igen, når du ikke har skoen på.
Bred tåboks og flad bund
Indersålen er flad uden indbygget svangstøtte. Det er et bevidst valg hos Duckfeet: tæerne får lov at sprede sig, og foden bevæger sig, som den selv vil. Pasformen er mellem til bred.
Har du brug for svangstøtte, kan du lægge dine egne indlæg i - den flade bund gør, at de fleste indlæg og ortopædiske såler passer.
Uldforingen
Foringen er europæisk fåreuld. Uld har den egenskab, at den holder varmen uden at blive klam, fordi fibrene kan optage fugt uden at føles våde - det er derfor en uldforet sko sjældent bliver så tung og fugtig som en syntetisk foret.
Det flotte læder
Nut farven er en eksklusiv, mættet brun med en blød, kornet overflade, der fanger lyset ujævnt og derfor ser levende ud fremfor fladt. Det er Terracare-læder fremstillet i Tyskland, 2,5 mm tykt og full-grain, hvilket vil sige at narvsiden er bevaret som den er fremfor at være slebet ned.
Det er den slags læder, der tager patina - tonen bliver dybere og mere uens de steder, skoen bøjer, og det er ment som en egenskab og ikke som slid.
Sådan passer du på dem
Læder skal have fedt med jævne mellemrum. Et tyndt lag lædercreme eller skocreme et par gange i sæsonen er nok - hellere lidt og ofte end meget sjældent. Lad cremen virke et par minutter og poler efter med en blød klud. Husk kanter og sømme.
Bliver skoene snavsede, tør dem af med en fugtig klud, lad dem tørre helt, og pleje læderet bagefter. Aldrig på radiatoren - den varme udtørrer læderet og gør det porøst.
En detalje ved rågummi: det bliver stift i kulde. Bruges skoene indendørs, mærker man det ikke, og har de stået koldt, blødes de op igen af at blive brugt. Undgå kontakt med opløsningsmidler, som opløser gummiet.
949,00 DKK
Anmeldelser
Der er ingen anmeldelser af dette produkt.
Anmeld produkt